I 1998 sad jeg med noget blomster-jerntråd og tænkte, hvad kan jeg bruge det til. Jeg begyndte at sno jerntråden sammen, sætte glaskugler ind imellem og fandt  glas uden stilk, som jeg fik til at passe ned i det sammensnoet jerntråd. Der skulle en tung fod til at holde jernet og glasset så det kunne stå af sig selv. Min daværende mand var murermester, så  ideen med at støbe en fod i beton var lige til – og gjorde det mere rustikt at se på. Jeg viklede også muslinger og perler på jerntråden – så det blev en blanding af råt og romantisk og kaldte brugskunsten for ‘eventyrglas’. 

Klik på billedet for at se det større og enkeltvis

Jeg laver stadig mine snoet jern-kunst, men ikke i samme omfang som tidligere, da det er meget hårdt for fingrene at arbejde med (sælges stadig, spørg efter priser). Mine snoet jernglas, skåle, lamper osv. har jeg udstillet flere gange – ofte sammen med min mor, som laver unikke tekstilbilleder.